Ansætter helt særlige hjælpere
De er ikke længere seniormedlemmer af det britiske kongehus. Derfor skal Harry og Meghan nu selv stå for sikkerheden.
Den 31. marts var sidste dag som fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie for Harry og Meghan. Nu er de således at betragte som ‘helt almindelige mennesker’ og det får betydning på flere fronter.
Artiklen fortsætter under videoen
Blandt andet omkring deres sikkerhed. Tidligere er de blevet beskyttet på skatteydernes regning af Scotland Yard bodyguards, men det er slut nu. Fremadrettet skal de selv betale for deres sikkerhed og de er ifølge Mirror godt igang med en plan for området.
Mediet skriver, at de angiveligt ansætter nogle tidligere elitesoldater fra Special Air Service, der er en britisk, militær eliteenhed. Styrken benyttes blandt andet i forbindelse med terror men sættes også ind i direkte, militære kamphandlinger.
Engagementet skulle være sket via et par sikkerhedsfirmaer, der også sørger for beskyttelse af superstjerner som for eksempel Brad Pitt, Angelina Jolie og Madonna.
Mirror fortæller også, at denne sikkerhedsforanstaltning lige nu er et supplement til skattefinansierede livvagter fra Scotland Yard. Desuden at denne styrke har problemer med at rekruttere personer, der vil påtage sig opgaven fordi, den skal udføres i USA.
“Der er ingen, der ønsker at flytte deres familie til et andet land. Simpelthen fordi ingen kender planen og dermed heller ikke fremtidsudsigterne”, forklarer en kilde.
Andre kilder har fortalt, at et vagthold består af omkring ti livvagter, og at de dagligt koster 7.000 kroner stykket .
Umiddelbart efter Harry og Meghan var rykket fra Canada til USA understregede præsident Trump, at den amerikanske regering ikke har i sinde at betale gildet.