Ankerstjernes unge solister på pinebænken
Ankerstjerne skal sende fem lovende, unge solister videre i X-Factors første 5 Chair Challenge.
Der var på forhånd dømt hårdt udskilningsløb, da X-Factor dommeren Ankerstjerne i fredagens afsnit skulle reducere antallet af unge solister fra 12 til fem.
Ankerstjerne lagde dog ‘blødt’ ud, da han fra starten af sendte både Rasmus og Celina videre i aftenens program.
Herefter var det Benjamin Giorgios tur til at imponere stjernedommeren:
– Jeg skal have en stol bro, lød det fra den selvtillidsfyldte unge sanger – og det fik han.
Vildt drama og skuffelser
Unge Mathildes store stemme var dog ikke nok til at redde hende, og hun måtte sige farvel til programmet. Det affødte massive protester fra publikum, men Ankerstjerne stod fast og skar igennem, hvilket medførte måben fra Oh Land.
Den skuffede deltager kan dog muligvis se frem til at blive samlet op af Oh Land, der står for grupperne.
Heller ikke Mathias kunne gå videre – han overbeviste ikke til workshoppen, og dommeren så heller ikke nok fra Mathias til showet.
Cecilie og hendes ukulele fortsatte de fine takter fra auditionen, og hun sikrede sig en plads i den næstsidste af Ankerstjernes fem stole.
Det betød, at seks deltagere måtte kæmpe om den sidste stol.
Den første af disse var Benjamin, der var tydeligt nervøs. Han havde taget sin gode ven Stan – der ikke klarede sig videre fra auditionen – med. I sidste ende lykkedes det også Benjamin – efter at være blevet kaldt den største musikalske begavelse i hans stald – at sikre sig en stol.
Dermed var der fyldt på Ankerstjernes pladser, men stadig fem deltagere endnu.
Stoledansen fortsætter
Den første af disse var Sille, der havde valgt et Lady Gaga-cover. Det vendte Ankerstjerne tomlen nedad til, men så tog programmet en overraskende drejning.
Hun lånte Cecilies ukulele og fyrede den af med et af sine egne numre. Her gav hun en følelsesladet og intim prøve på sin kunnen, når hun synger egne tekster.
Dét fik Ankerstjerne til at rokke sig – Sille endte alligevel med at få en stol, og den selvsikre Benjamin Giorgio røg ud i kulden.
Som den næste var det tid til favoritten Albina, der ikke kunne leve op til sine tidligere takter. Specielt Thomas Blachman var ikke imponeret, og Ankerstjerne heller ikke. Men efter insisteren fra Alvi – og store dele af publikum – blev hun tildelt en stol.
Det gik ud over Cecilie, der sammen med sin ukulele måtte forlade programmet.
Den grædende pige blev efterfølgende trøstet af Sofie Linde. En tydeligt rørt Cecilie viste sig dog som et stort menneske:
– Jeg er glad for, at det var Albi der tog min plads, for hun er skide dygtig, sagde hun efter sin exit.
Her sluttede progammet, og Ankerstjernes sidste, store beslutninger udskydes en uge.