Alle holder vejret
Det er ikke givet, dronning Elizabeth deltager ved tirsdagens mindehøjtidelighed for sin afdøde mand
Går alt efter planen, så vil dronning Elizabeth deltage ved mindelighøjtideligheden for hendes afdøde mand, prins Philip, i Westminster Abbey, London, den 29. marts.
Men intet er sikkert.
Det skriver flere britiske medier.
Blev væk fra særlig gudstjeneste
Dronningen har gennem den seneste tid blot bidraget med et begrænset antal officielle optrædener - og stort set kun digitalt.
Så sent som i sidste uge var hun fraværende ved Commonwealth Day-gudstjenesten, der ligeledes blev afholdt i Westminster Abbey, og som hun traditionelt har været en del af i årtier.
Alt afhænger af dagsformen
Ifølge Daily Mail har dronningen, der fylder 96 år den 21. april, et meget stort ønske om at deltage ved mindehøjtideligheden.
Men kræfterne er ikke, hvad de har været og meget afhænger af dagsformen.
Derfor tages beslutningen først på selve dagen.