Alle fans hadede ham: Nu er han død!

Bobby "The Brain" Heenan kæmpede mod kræften i sine sidste leveår.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bobby “The Brain” Heenan er død, 73 år gammel.

Det skriver flere internationale medier i følge Newsbreak.dk.

Her kan man læse, at den verden, Heenan var en del af, begræder tabet af skurken, de elskede at hade.


Heenan var wrestler, af den slags der ikke rigtigt slås, men alligevel formår at formidle formidabelt drama i den firkantede ring til de opstyltede slagssmål.

Den hovne skurk

Som wrestler var hans rolle ofte den hovne skurk, der i sidste ende ikke havde næverne og evnerne til at leve op til det, der kom ud af munden på ham.

Bleacherreport fortæller, at Heenan tog den rolle med sig, da han skiftede ringen ud med kommentatorboksen, hvor han fortsat var god til at tiltrække sig buh-råb.

Han har derudover fremmet andre store wrestlers karrierer.

Han er anerkendt for at være en af de bedste managere i verden.

Strubekræft

I 2002 fik han konstateret strubekræft, men det er for nu uvist, om det var sygdommen, der i sidste ende slog ham ihjel.

Nyheden om Heenans død blev offentliggjort på Facebook, hvor kollegaen Gene Okerlund publicerede den triste nyhed.

Herefter strømmede kondolencerne ind på både Facebook og Twitter, hvor Heenan hyldes som en af de største, sporten har haft.



Powered by Labrador CMS