Alexandra sætter nu ord på bruddet
Grevinden blev alene i foråret 2019.
Som Kendte.dk tidligere har fortalt, er grevinde Alexandra blevet single, efter at hun ellers dannede par med en forhenværende PET-agent.
Bruddet blev bekræftet af Helle Von Wildenrath Løvgreen, Alexandras privatsekretær, tilbage i maj måned, og nu sætter grevinden flere ord på, hvordan det så er at være alene igen.
Det skete, da hun gik Parkinson Unity Walk, hvilket hun er protektor for, gennem København. Det skriver Se & Hør.
Livet går videre
Ugebladet talte med Alexandra i forbindelse med gåturen, hvor det blev klart, at hun fortsætter sit liv, og at hun er glad for at komme ud og opleve noget, istedet for at sidde og savne derhjemme.
– Det er ingen dans på roser lige nu. Men det går fremad, og man lever livet forlæns og forstår det baglæns. Man har ét liv og skal få det bedste ud af det. Det hjælper på hjertesorg at gøre ting sammen, sagde grevinde Alexandra således til Se & Hør.
Nyheden om, at Alexandra var blevet single, kom mere eller mindre ud af det blå efter, at Her & Nu i foråret fortalte, at kæresten i 2015 blev dømt for at sælge ulovlige kopimøbler til det danske marked.
Forholdet mellem de to var generelt ikke en offentlig affære. Kendte.dk har tidligere skrevet, at parret lærte hinanden at kende i forbindelse med deres respektive jobs, og at forholdet stod på i over et år, før offentligheden fik nys om det.
Noget tyder desuden på, at Alexandra stadig har brug for at sunde sig, før hun igen finder sammen med en partner.
Det kan du læse mere om hos Se & Hør.