Alexandra har fødselsdag

Grevinden kan i dag fejre sin fødselsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Grevinde Alexandra har fødselsdag. Hun fylder i dag 53 år.

18. november 1995 blev hun gift med prins Joachim. Det royale par blev separeret den 22. september 2004 og skilt den 8. april 2005.

Alexandra blev den 3. marts 2007 gift med fotografen Martin Jørgensen. De blev skilt i 2015.

I forbindelse med brylluppet mistede hun sin prinsessetitel og højhedsprædikatet og er ikke længere medlem af kongehuset.

Hun har sin personlige grevindetitel og er medlem af den danske adelsstand.

Vil ikke længere modtage apanage

Den 23. juni i år meddelte grevinde Alexandra, at hun fra juli 2020 ikke længere vil modtage apanage.

I dag modtager grevinde Alexandra 2,4 millioner kroner om året.

Alexandra frasiger sig apanage, når prins Felix fylder 18 år.

Ingen pensionsordning

Grevinden er ikke omfattet af nogen pensionsordning.

Derfor vil hun fra det tidspunkt, hvor hun ikke er erhvervsaktiv længere, ikke frasige sig det fulde beløb.

Hun vil fra dette tidspunkt modtage et beløb svarende til en tjenestemandspension, som altså også vil være væsentligt lavere end den nuværende ydelse.

Grevinde Alexandra har to børn sammen med prins Joachim. Det er prins Nikolai og prins Felix.

Kilde: Kendte.dk/Wikipedia.

Powered by Labrador CMS