Alexandra er blevet kæreste med hemmelig agent

Der er eftersigende en ny mand i Alexandras liv.

Grevinde Alexandra ses her med prinsesse Elisabethved Prins Henrik bisættelse i Christiansborg Slotskirke tirsdag den 20 februar 2018, men eftersigende skulle hun allerede her have fundet sin nye flamme. KLIK VIDERE og se flere billeder fra Alexandras liv. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Grevinde Alexandra ses her med prinsesse Elisabethved Prins Henrik bisættelse i Christiansborg Slotskirke tirsdag den 20 februar 2018, men eftersigende skulle hun allerede her have fundet sin nye flamme. KLIK VIDERE og se flere billeder fra Alexandras liv. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Udgivet Opdateret

Det har været en vild periode for grevinde Alexandra, hvor alt fra et erotisk portrætmaleri til en sangkarriere har stjålet den ene overskrift efter den anden, men nu afslører Se og Hør ifølge Svenske Dam, at Alexandra har fundet en ny flamme efter to kuldsejlede ægteskaber med først prins Joachim og siden Martin Jørgensen.

Det er nemlig kommet frem, at grevinden efter sigende skulle have fundet en ny, hemmelig kæreste som hedder Tony. Mere er der egentlig ikke i historien – eller det er der så alligevel.

Fordi ifølge Svensk Dam, så har Se og Hør fundet frem til, at kæresten skulle arbejde i politiets antiterrorkorps, men også at han arbejder for Politiets Efterretningstjeneste, som vi kender som PET.

Et langt forhold

Ifølge mediets oplysninger skulle de to have mødtes i forbindelse med arbejde, men det har siden udviklet sig til et parforhold. Men faktisk skulle forholdet allerede været begyndt, da Alexandra flyttede ind i sin nye villa i Charlottenlund. Den flytning skete tilbage i februar 2018.

Hjemmet i Charlottenlund er det mindste hus, som hun har boet i, mens hun har været i Danmark. Med 215 kvadratmeter er det stadig mere end, hvad de fleste danskere nok har, men for Alexandra er det altså det mindste.

Hun startede i et slot med 41 værelser og mere end 1600 kvadratmeter bolig, men herefter bød det på en stor villa på 356 kvadratmeter – inden turen gik til en lejlighed på 301 kvadratmeter. Men nu er turen altså gået til et parcelhus, som har været ejet af ingen ringere end den tidligere landsholdsangriber Preben Elkjær.

Powered by Labrador CMS