Afsløring: Sådan hygger William og Kate

Udadtil lever de et poleret liv, men derhjemme er der andre boller på suppen hos prins William og hertuginde Kate.

Udadtil lever de et poleret liv, men derhjemme er der andre boller på suppen hos prins William og hertuginde Kate. Foto: Scanpix (Arkivfoto)
Udadtil lever de et poleret liv, men derhjemme er der andre boller på suppen hos prins William og hertuginde Kate. Foto: Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

De optræder offentligt i designertøj og med etiketten i orden.

Men bag facaden lever det royale power-par prins William og hertuginde Kate på mange måder som alle andre.

Det afslørede de, da de for nyligt gæstede britisk radio på kanalen BBC Radio One – til stor overraskelse for lytterne.

Her svarede prins William og hertuginde Kate åbent på spørgsmål om alt fra favorit-serier til livet som småbørnsforældre.

Slapper af med takeaway

Det royale par afslørede blandt andet, at de slapper af med takeaway og er vilde med tv-serierne “Game of Thrones” og “Homeland”.

– Helt sikkert, og curry – uden tvivl, lød det fra hertuginde Kate.

– For det meste sender vi nogen ud for at hente det, tilføjede prins William, da parret blev spurgt, om de får leveret takeaway-maden til slottet.

Prins William afslørede også, at han trækker i afslapningstøjet, når han tager en aften på sofaen derhjemme.

Hyggede sig i radiostudiet

Det royale par virkede til at hygge sig gevaldigt i radiostudiet, som de besøgte i anledningen af, at stationens dj Adele Roberts søndag deltog i London Maraton på vegne af parrets sociale initiativ “Heads Together”.

Flere gange brød parret ud i grin.

Og der blev også tid til at lege dj og sende drillende beskeder ud i ærteren til prins Williams lillebror, prins Harry.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS