Afsløring: Mopper med i ny sæson af Familien fra Bryggen
Mopper bliver en del af den nye sæson af Familien fra Bryggen. Det bekræfter TV3.
11. sæson af Familien fra Bryggen får snart premiere på TV3. Det sker den 23. februar.
Efter første afsnit vil der blive snakket, lyder det forventningsfuldt fra presseansvarlig hos TV3, Jens Mogensen:
– Der er både drama og rørende sekvenser i det første afsnit, siger Jens Mogensen til kendte.dk.
Mopper en del af programmet
Han beskræfter over for kendte.dk, at afdøde Mopper er en del af programmet:
– Derudover vil jeg ikke fortælle noget, fortæller Jens Mogensen.
Mopper døde 21. november sidste år.
Linse og Geggo motiverede i ny sæson
I 10. sæson af Familien fra Bryggen havde både Linse og Geggo meget at tænke på, da det i denne sæson blev afsløret, at Mopper var syg.
– Men i den nye sæson kan seerne glæde sig. Jeg har aldrig set Linse eller Geggo så motiverede, siger Jens Mogensen til kendte.dk.
For omkring 14 dage siden afslørede Geggo at hun og Cengiz skal giftes.
I følge Ekstra Bladet vil frieriet blive en del af den kommende sæson.
Du kan se den nye sæson af Familien fra Bryggen fra den 23. februar på TV3.