Afsløring: Kæmpe ændring i populært talentprogram

X Factor vender tilbage den 1. januar 2020. I den nye sæson sker noget helt nyt, afslører TV 2.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når de fleste danskere ligger på langs med tømmermænd til op over begge ører, så er TV 2 garant for god underholdning.

Den 1. januar blænder kanalen op for endnu en omgang af X Factor.

Artiklen fortsætter efter videoen

Og i den nye sæson er der sket en stor ændring.

Den dygtige dommertrio

X Factor tager i 2020 fat på anden sæson på TV2.

Igen har kanalen hyret Sofie Linde til at styre showets løjer. Sofie Linde er en erfaren kvinde, der nu har haft ansvaret for X Factor i fire år.

Mens det er den velkendte dommertrio bestående af Thomas Blachman, Ankerstjerne og Oh Land, der skal vurdere talenterne.

Noget nyt at se frem til

Men det er ikke alt, der er, som det plejer, afslører TV 2.

– For anden gang i TV 2s historie er vi klar til ‘X Factor’, og det er virkelig noget, vi glæder os til. De første otte programmer er optaget, så jeg kan med fuldstændig sikker stemme sige, at seerne kan glæde sig til en spændende sæson, siger underholdningsredaktør på TV 2 Dorte Borregaard og fortsætter:

– I år har vi ændret i sammensætningen af programmerne, så vi sender fire audition-programmer i stedet for tre. Det har vi gjort, fordi vi kan se, at auditions er de programmer, som danskerne virkelig holder af at se og engagere sig i, så det skal de selvfølgelig have mere af. Det betyder, at der bliver ét dejligt langt og afgørende bootcampprogram i to afdelinger, hvor vi finder årets livedeltagere.

TV 2 afslører også, at andet afsnit af X Factor bliver sendt to dage efter nemlig den 3. januar. Derefter bliver programmet sendt de følgende fredage.

Powered by Labrador CMS