Afslører planer om frieri

I en stort opsat artikel i Vanity Fair taler Shaman Durek om blandt andet forholdet til Märtha Louise.

Parret åbner op i stort interview. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Egentlig havde han planlagt det hele, Shaman Durek.

Tilbage i februar ville han have friet til sin udkårne, sin sjæleven – prinsesse Märtha Louise.

Artiklen fortsætter under videoen

Det skulle ske på Hawaii, men sådan kom det ikke til at ske.

For Märtha Louises eksmand Ari Behns tragiske død i december gjorde, at parret tog til Hawaii med et helt andet mindset. Nu skulle de sørge og hele, ikke fejre.

Det afslører Durek i et stort interview med Vanity Fair.

Durek siger, at han over julen havde fået kong Harald og dronning Sonjas velsignelse.

Corona-problemer

I interviewet kommer Durek også ind på de store udfordringer, corona-pandemien giver et par, der er bosat i henholdsvis USA og Norge.

De har knapt set hinanden – men taler i telefon to gange dagligt – siden marts.

I september fløj Märtha Louise til Los Angeles for at besøge sin shaman. Men hun kunne kun blive i to dage – for Norge annoncerede endnu en nedlukning.

Det tog hårdt på Durek, indrømmer han:

– Jeg skreg af mine lungers fulde kraft. Jeg græd og græd og kastede op og fik diarré. Så mediterede jeg med ånder, for det er vigtigt at konfrontere smerten, siger han til Vanity Fair.

Powered by Labrador CMS