Motorvej spærret helt mod syd

Nu skal der ryddes op.

Udgivet Opdateret

Opdatering 21.11: 

Nordjyske Motorvej er spærret mellem frakørsel 33 Haverslev og 34 Hobro N i sydgående retning. Det oplyser Vejdirektoratet.

Nordjyllands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at man måske kommer til at spærre motorvejen flere gange i løbet af aftenen og natten for at få ryddet op efter de mink, der blev tabt tidligere på vejen.

Det er uvist, hvordan det er sket, men sikkert er det, at en lastbilchauffør har tabt et ukendt antal mink på E45 Nordjyske Motorvej lørdag aften.

Lastbilen var på vej mod Daka i Randers, da den begyndte at tabe de døde dyr, både på motorvejen men også i et område efter frakørsel Randers S.

Politiet har fået kontakt til chaufføren, der bliver sigtet for ikke at have læsset dyrene ordentligt.

Original artikel:

En lastbilchauffør har af ukendte årsager lørdag aften tabt et ukendt antal mink under kørsel fra Nordjylland mod Daka i Randers.

Nordjyllands Politi oplyser, at de døde dyr ligger på en strækning, der starter ved afkørsel 33 Haverslev og fortsætter i sydgående retning til afkørsel 42 Randers S.

Newsbreak.dk erfarer, at der ligeledes er tabt mink i området omkring Daka i Randers.

Der ligger lige nu mink til fare for trafiksikkerheden på motorvejen, og bilister der kører i området bør udvise forsigtighed.

Falck er på sagen og skal have ryddet op.

Opdateres ….

Powered by Labrador CMS