Afslører graviditet på live tv
Den folkekære tv-vært Sofie Linde breakede nyheden under årets Zulu Comedy Galla.
Sofie Linde og gemalen, Joakim Ingversen, venter endnu en lille datter.
Det afslørede tv-værten midt under afviklingen af årets Zulu Comedy Galla i Operaen i København onsdag aften. Hun trak kjolen op, så man kunne se den spirende babybule.
Artiklen fortsætter under videoen
30-årige Sofie Linde og 33-årige Joakim Ingversen blev forældre til datteren Trine i februar 2018.
Parret stod frem som kærester i september 2015.
I et interview med Alt for Damerne fortalte Sofie Linde, hvordan parret fandt sammen.
– Joakim og jeg har været gode venner i rigtig mange år. Så det her forhold kom bag på os begge egentlig. Der var rigtig mange drinks involveret. Og ja, så skete det bare. Jeg har aldrig prøvet at blive kærester med en bedste ven før, sagde hun til magasinet.