Afslører babybulen

'Sukkerchok'-sangerinden Kat Stephie Holst kunne ikke holde det skjult længere

Offentliggjort

Kat Stephie Holst har delt en stor nyhed med sine følgere på Instagram.

- Vi har holdt på en STOR hemmelighed, men… ja nu er den blevet for stor at holde på, skrev den 38-årige 'Sukkerchok'-sangerinde i opslaget, som også viser hendes voksende babybule flankeret af et scanningsbillede.

Sammen med sin mand, Michael Holst Brandt, venter hun nu sit første barn – en lille pige, der ventes til efteråret.

Kat Stephie Holst

- Vi glæder os mega meget til at møde vores lille pige, tilføjede Kat Stephie, som dermed ikke længere kan holde graviditeten skjult.

Sangerinden har tidligere fortalt åbent om sine erfaringer med musikbranchen, blandt andet i DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen', hvor hun beskrev traumatiske oplevelser tidligt i karrieren.

Men lige nu er det lykkelige familieliv, der fylder.

Powered by Labrador CMS