Aarhusiansk hitmager hev en kanin op af hatten

Thomas Helmig har gjort en ende på 4½ års tørke. Så længe er det nemlig siden, at hans seneste album kom på gaden. Torsdag den 1. marts tryllede hitmageren albummet "Takker" frem fra studiet.

Thomas Helmig blev modtaget som en konge, da han gav koncert på North Side sidste år. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Thomas Helmig blev modtaget som en konge, da han gav koncert på North Side sidste år. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Udgivet Opdateret

Aarhus-knægten Thomas Helmig er efterhånden blevet en voksen herre på 53 år.

Men den erfarne mand kan overraske – den populære hitmager hev en kanin op af hatten.

Han har 15 studie-album på sit cv – eller, det vil sige, det havde han indtil torsdag den 1. marts, hvor et nyt album dukkede frem som skidt fra en spædekalv.

Efter 4½ års pause sendte den erfarne aarhusianer albummet “Takker” på gaden.

Han har fremtiden bag sig

Og den plade får ikke ligefrem anmelderne til at gå amok i begejstring – men det er Thomas Helmig nu heller ikke vant til.

Thomas Treo skriver i Ekstra Bladet, at: “…Helmig har fremtiden bag sig, men han strejfer en tidløs tone på det afsluttende titelnummer, der er en inderlig hyldest til hustruen, som lukkede gemalen ind igen, da han stod drøntrist derude og bankede på. De fleste andre vil nok sige nej tak til “Takker”….”.

I skrivende stund har vi ikke set – eller hørt – andre anmeldelser, men

Han stod derude og bankede på

Thomas Helmig indledte sit musikalske virke tilbage i de tidligere 1980’ere, men vi skal frem til 1988 førend han for alvor gjorde væsen af sig.

Godt nok var Thomas Helmig i 1985 med på megahittet “Afrika”, men med pladen “Vejen Væk” tre år senere ramte han bulls eye.

Den udgivelse solgte 160.000 eksemplarer, godt hjulpet på vej at hittet “Det er mig der står herude og banker på”. Det var dengang mere end godkendt.

I 1988 medvirkede Helmig sammen med Søs Fenger, Sanne Salomonsen og Anne Linnet på singlen “Den jeg elsker, elsker jeg” til fordel for AIDS-Fondet.

Har solgt halvanden millioner plader

Hans karriere og popularitet har gået både op og ned – men med et samlet pladesalg på den pæne side af halvanden million eksemplarer har Thomas Helmig en stor plads i mange musikalske hjerter.

Han er i øvrigt også den danske kunstner, der har modtaget flest priser ved Danish Music Awards gennem tiderne.

I 2000 blev Helmig gift med forfatter og tidligere fotomodel Renée Toft Simonsen i Torslev Kirke i Nordjylland. Tidligere har han været gift med sangerinden Søs Fenger og fotomodellen Heidi Andersen.

Kilder: Gaffa/Wikipedia.org

Powered by Labrador CMS