63-årig rockstjerne pludseligt død

Den 63-årige Eddie and the Hot Rods sanger Barrie Masters er død.

Eddie and the Hot Rods i deres velmagtsdage i 1977. Masters er til venstre. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

63-årige Barrie Masters, der var forsanger i bandet Eddie and the Hot Rods er død, 63 år gammel.

Bandet kendes bedst for deres hit Do Anything You Wanna Do fra 1977, skriver BBC.

På bandets hjemmeside fortæller medlemmerne, at Masters’ død er et kæmpe chok for både band og familie.

Masters er bandets originale forsanger, og den eneste der har været med fra 1975 til 2019.

Mødet med Sex Pistols

I 1976 spillede Eddie and the Hot Rods en koncert på Marquee Club i London, hvor et vist band ved navn The Sex Pistols varmede op.

Aftenen endte, da Sex Pistols-medlemmerne smadrede Eddie and the Hot Rods’ udstyr.

Ifølge Hot Rods’ guitarist Richard Holgarth konfronterede Barrie Masters Sex Pistols’ forsanger Johnny Rotten efter episoden:

– Der blev slået ud i luften, men jeg ved ikke, om der var kontakt, sagde Holgarth.

Powered by Labrador CMS