60 år i dag

Hærchef Michael Lollesgaard fylder 60 år den 13. november. Han er kendt for at turde at sige sin mening, og det har mere end en gang givet politikere grå hår.

Han er født i Odense, men bor i dag i København. Han har i karrieren både være udstationeret på Balkan, i Mali, i Bruxelles og i Yemen. Den 13. november fylder hærchef Michael Lollesgaard 60 år. (Arkivfoto) – Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Generalmajor Michael Anker Lollesgaard er soldat til benet.

Gennem 40 års tjeneste i Forsvaret har han opbygget et ry for at være en kompetent og respektindgydende chef.

Artiklen fortsætter under videoen

Én man kan stole på, og som har sine meningers mod.

Derfor nikkede mange soldater også anerkendende, da han sidste år blev udpeget som afløseren for H.-C. Mathiesen, der måtte forlade posten som hærchef i vanære efter at være blevet dømt for embedsmisbrug.

Nogle mente endda, at Michael Lollesgaard kunne have været et godt bud på at blive den nye forsvarschef, når Bjørn Bisserup i næste måned takker af og går på pension.

Ikke alderstynget

Det blev i stedet 56-årige Flemming Lentfer, og der kan være flere gode grunde til, at Lollesgaard ikke blev spurgt.

En af dem er det faktum, at han 13. november fylder 60 år.

Ikke fordi Michael Lollesgaard på nogen måde fremstår alderstynget – tværtimod, tør man sige om manden, der opgør sine fritidsinteresser til at være fitness, tennis og march.

Men fordi reglerne om pligtig afgangsalder i Forsvaret gør, at han senest ville skulle fratræde stillingen som forsvarschef, når han fylder 61 og et halvt.

En anden mulig grund er, at Michael Lollesgaard ikke fremstår lige så stærkt på det politiske felt, som han er på det militærstrategiske.

Det skyldes, at han er noget så befriende som en mand, der svarer på det, han bliver spurgt om. Og som siger det, han mener.

Kritisk om soldater-grænsekontrol

Han var da heller ikke andet end et par måneder inde i jobbet som hærchef, før han i Jyllands-Posten udtalte sig kritisk om, at uddannede soldater skal bruge tid på at lave den grænsekontrol, som et politisk flertal har besluttet.

Et synspunkt, der er til at forstå fra et fagligt ståsted, men som med garanti ikke har givet ham plusser i bogen hos forsvarsminister Trine Bramsen (S), der måtte ud og lægge låg på.

En lignende manøvre lavede Lollesgaard i 2015, da han var chef for FN’s styrker i det uroplagede Mali.

Som FN-chef i Mali oplevede Lollesgaard store problemer med forsyningslinjerne i landets nordlige del.

Han gik derfor i pressen og bad Danmark om at bidrage med en bataljon på 250 mand med pansrede lastbiler.

Igen var der tale om, at han blot svarede ærligt, da en journalist ringede og spurgte, hvad han efterspurgte fra dansk side.

Frustration

Men hjemme i Danmark skabte hans udmelding frustration i Udenrigsministeriet, der netop skulle til at melde en beslutning om et mere beskedent militærbidrag til Mali ud.

Lollesgaards udmelding betød, at journalisterne nu spurgte, hvorfor Danmark dog ikke bidrog med det, som den danske FN-chef bad om.

Det skabte ifølge en kilde i Udenrigsministeriet stor intern frustration over Lollesgaard, som nogle i ministeriet derfor døbte “klodsmajoren”.

Gennem karrieren er der dog ingen tvivl om den faglige respekt om Michael Lollesgaard, der også har været Danmarks militære repræsentant i Nato og leder af FN’s mission i Yemen.

Han har desuden modtaget et hav af ordner for sin indsats – heriblandt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.

Powered by Labrador CMS