50’er stjernen Ken Osmond er død

Han formåede at gøre en planlagt gæsteoptræden til en bærende rolle i amerikansk kultserie.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ken Osmond, der først og fremmest blev kendt for sin rolle som den rapkæftede Eddie Haskell i den klassiske 50’er familie tv-serie ‘Leave It To Beaver’, er død. Det skriver TMZ.

Artiklen fortsætter under videoen

Skuespilleren gik bort mandag i sit hjem i Los Angeles – omgivet af sine kære

“Han var en utrolig venlig og vidunderlig far,” fortæller sønnen Eric.

Ken Osmond var blot 9 år gammel da han startede sin skuespillerkarriere. Det store gennembrud kom i 1957 da han blev castet og fik rollen som Eddie Haskell i TV-serien ‘Leave It To Beaver’, hvor han spillede overfor hovedrolleindehaveren Jerry Mathers.

Efter planen skulle det blot have været en gæsteoptræden, men han gjorde så godt, at Haskell-rollen endte med at blive en af seriens bærende karakterer og var med i hele 234 episoder fordelt over seks sæsoner.

Ken Osmond voksede op i Glendale, Californien, og hans første talende rolle var i filmen ‘So Big’. Han var desuden gæstestjerne på et væld af populære tv-shows som ‘Lassie’, ‘Wagon Train’, ‘The Adventures of Ozzie and Harriet’, ‘The Loretta Young Show’ og ‘Fury’.

I 1970 blev Ken Osmond tilknyttet  Los Angeles Police Department og arbejdede som betjent indtil han trak sig tilbage i 1988. Undervejs i sin karriere hos politiet blev han skudt fem gange. Fire gange blev han ramt på sin skudsikre vest og en enkelt gang prellede projektilet af på hans bælte.

Ken Osmond blev 76 år.

Powered by Labrador CMS