50 og tronarving: Kronprins Frederik i eksklusivt selskab
Den danske kronprins ramte det skarpe hjørne den 26. maj. Også i Liechtenstein, Spanien og Holland rundede flere royale herrer de halvvejs til 100 i år.
Kronprins Frederik fyldte 50 år den 26. maj, og han er ikke den eneste royale europæer, der er omkring et halvt århundrede.
15 dage efter den danske tronarvings runde fødselsdag kunne Liechtensteins tronarving, arveprins Alois, fejre det samme.
Dermed var der fødselsdagsfejring i det lille europæiske fyrstedømme, der ligger mellem Schweiz og Østrig, den 11. juni.
I Spaniens kongehus har der også været rund fødselsdag i år.
Den 30. januar havde landets monark, kong Felipe, nemlig 50-års fødselsdag.
Næste år kan det danske kongehus fejre endnu en 50-års fødselsdag. Kronprinsens lillebror, prins Joachim, rammer det runde hjørne den 7. juni 2019.
De to danske prinser er født med 12 måneder og 12 dages forskel.
Det danske kongehus har endnu ikke oplyst, hvordan prins Joakims runde fødselsdag skal markeres.
Kronprins Frederik blev blandt andet fejret med løbet Royal Run, et festshow i Royal Arena og ved et gallataffel med gæster fra ind- og udland, som dronning Margrethe var værtinde for.