31-årig foldboldstjernes død efterforskes som drab

Italiensk politi er i gang med at fastslå dødsårsagen, efter den 31-årige Fiorentina-spiller Davide Astori døde søndag

Offentliggjort Sidst opdateret

Som Kendte.dk skrev, blev italiensk fodbold søndag ramt af chokerende og tragisk nyhed.

Den 31-årige Fiorentina-anfører Davide Astori døde pludseligt søndag.

Klubben meddelte i første omgang, at dødsfaldet skyldtes pludselig sygdom.

Men italiensk politi har nu åbnet en drabsefterforskning af sagen. Det skriver eb.dk.

Der kan ligge en forbrydelse bag

Det betyder dog ikke, at politiet har en konkret mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag.

Politiet afventer resultatet af en obduktion for at få nærmere afklaret, om døden skyldes naturlige årsager, eller der var tale om drab. Ind til da vil politiet ikke drage nogen endelige konklusioner.

Umiddelbart er den mest sandsynlig forklaring fortsat, at fodboldstjernen blev ramt af akut sygdom.

– Det tyder på, at Davide døde af naturlige årsager formentlig på grund af et hjertestop, siger chefanklageren i Udine, Antonio de Nicolo, ifølge eb.dk.

Fundet død på hotelværelse

David Astori blev fundet død på sit hotelværelse, få timer før han skulle have spillet med sit hold i en Serie A-kamp mod Udinese.

Den kamp blev – som alle andre italienske fodboldkampe – dog aflyst på grund af dødsfaldet.

Gennem sin karriere spillede Astori for italienske klubber, blandt andet Cagliari og Fiorentina, for hvem han har spillet 58 kampe for.

Han spillede 14 kampe for det italienske landshold.

Powered by Labrador CMS