18-årig dansk landsholdsspiller død

Han var involveret i en ulykke i starten af sommeren. Den kom han sig aldrig over.

En kun 18-årig landsholdsspiller er død efter en ulykke. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den blot 18-årige U18- landsholdspiller Jonathan Adou er død efter en drukneulykke i starten af sommeren.

Det skriver BT.

Døde efter ulykke

Danmarks Basketball Forbund, DBBF, skriver på sin Facebook-side, at Jonathan Adou døde natten til tirsdag. Han kom sig aldrig ovenpå ulykken.

Jonathans mange venner på landsholdene og på Falkonergårdens Gymnasium og Hf og i barndomsklubberne i Gladsaxe og Værløse vil altid huske og for evigt savne hans smittende humør og store smil“, skriver DBBF.

Også Værløse Basketballklub hylder spilleren.

Der vil ved VBBK-dagen på næste lørdag være et minuts stilhed til ære for Jonathan. Vores tanker går til hans familie, venner og alle andre berørt af hans alt for tidlige død“, skriver klubben på Facebook.

Powered by Labrador CMS