13-årig skuespiller døde af astmaanfald
Den kun 13-årige skuespillerinde Laurel Griggs døde den 5. november.
I første omgang var der intet meldt ud om dødsårsagen, men det kan en række amerikanske medier nu fortælle. Herunder New York Post.
Artiklen fortsætter under videoen
Til avisen fortæller Laurel Griggs’ far, Andy Griggs, at datteren fik et stort astmaanfald mens hun sad og lavede lektier på sit værelse:
– Hun kom ind og sagde, hun ikke havde det så godt. Det satte alle alarmer i gang, for det ville hun normalt aldrig sige, siger Andy Griggs til avisen.
Han fortæller, at han og konen med det samme hastede mod hospitalet. Undervejs forsøgte politibetjente at yde førstehjælp, men Griggs blev erklæret død fire timer senere på hospitalet.
På de skrå brædder
Som kun seks-årig spillede hun sammen med stjernen Scarlett Johansson i klassikeren “Kat på et varmt bliktag”.
Hendes karriere bragte hende også roller i musicallen “Once” ligesom hun har medvirket i reklamer og har lagt stemme til animationfilm.