Superstjerne tilbage i København

Vært ved middag tirsdag aften

Offentliggjort

En vaskeægte verdensstjerne er kommet til København.

Det er den tidligere Baywatch-babe, Pamela Anderson, som for andet år i træk er i København i forbindelse med modeugen.

Det skriver Ekstra Bladet.

I sidste uge var hun på den røde løber i forbindelse med en filmpremiere, og her kunne hun og skuespillerkollegaen Liam Neeson ikke holde fingrene fra hinanden og blev udråbt som Hollywoods nyeste par.

Ambassadør

Pamela Anderson er global ambassadør for smykkevirksomheden Pandora.

Det er i den egenskab, hun er i København.

Pamela Anderson er i København for andet år i træk i forbindelse med modeugen.

Pandora er tirsdag aften arrangør af en middag for de internationale modemedier, og det er her Pamela Anderson kommer ind i billedet som værtinde for middagen.

Middagen finder sted på Glyptoteket i Københavns Centrum.

Powered by Labrador CMS