Strømmer til Jørgen Leths bisættelse

Jørgen Leth bisættes torsdag i Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads i København

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter årelangt venskab er de tidligere cykelryttere Jesper Skibby og Brian Holm mødt op for at sige et sidste farvel til Jørgen Leth ved Garnisonskirken i København.

Det er herfra den 88-årige forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bisættes fra torsdag klokken 12.00.

Men allerede en time inden er gæster drypvist begyndt at møde op ved kirken, hvor der er plads til mellem 650 og 700 personer.

Leth, der særligt var kendt i offentligheden for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France, døde 29. september efter kort tids sygdom.

Jesper Skibby og Brian Holm er mødt op til bisættelsen af Jørgen Leth i Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads i København.
Powered by Labrador CMS