Margrethe bliver væk

Frede og Mary tager imod i lufthavnen

Udgivet

Dronning Margrethe bliver væk, når det spanske kongepar i dag ankommer til Danmark i Københavns Lufthavn.

Netop nu er politiet talstærkt til stede ved  Vilhelm Lauritzens Terminal i Københavns Lufthavn, hvor den officielle modtagelse af de kongelige gæster vil finde sted.

De lander klokken 14.

Og medarbejdere i lufthavnen arbejder nu på højtryk for at rulle den røde løber ud.

Frede og Mary

Om det er dronning Margrethes ryg, der er årsag til, at hun ikke er til stede ved modtagelsen er uvist.

Det er ellers 43 år siden, at det spanske kongehus sidst var på officielt besøg i Danmark.

I stedet kommer hendes søster, prinsesse Benedikte og Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til at bude det nogenlunde jævnaldrende spanske kongepar velkommen til Danmark.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary møder op i lufthaven for at modtage Kong Felipe og dronning Letizia.

Statsbesøget slutter på onsdag den 8. november.

Den røde løber er ved at blive rullet ud, og politiet er på plads.
Powered by Labrador CMS