Har mistet sin mor
Har ikke haft en rigtig samtale med sin nu afdøde mor i flere år på grund af demens
Influenceren og den tidligere vært i "Vild med dans", Christiane Schaumburg-Müller" er i dyb sorg.
Hendes mor er død.
Det fortæller Christiane Schaumburg-Müller i et opslag på Instagram.
Moderen blev 75 år.
Hun havde demens.
I opslaget beskriver Christiane råt for usødet, at hun og familien har set demens fra dens værste side.

Savner hende
- Jeg savner min mor. Jeg savner at tale med hende. Det er længe siden, jeg kunne det – flere år faktisk.
- Demensen tog hende fra os, længe før hun gik bort, skriver Christiane.
- Sygdommen kan umenneskeliggøre dig indefra, fortsætter hun.
Hun fortæller om et forløb, hvor moderens hjernefunktioner én efter én lukkede ned.
Hun har fået fred
- I sidste uge kunne min mors hjerne ikke længere fortælle hende, hvordan man synker mad eller væske.
- Det er ingen værdigt, skriver Christiane om sin mor, der beskrives som en livsnyder og et meget kærligt menneske med uendelig kærlighed til sine nærmeste.
- Men nu har hun fået fred. Og det under jeg hende så uendeligt – at være fri af det uværdige, at blive husket for den, hun var, skriver Christiane Schaumburg-Müller.