Ann Eleonora Jørgensen er blevet single

- Mit ægteskab var blevet en labyrint

Offentliggjort

Ann Eleonora Jørgensen reflekterer over sit liv efter skilsmisse

Ann Eleonora Jørgensen, der netop er fyldt 60, har gennemgået en skilsmisse og reflekterer over sit ægteskab og sin kamp mod brystkræft.

Hun ser frem til nye oplevelser som single og føler, at verden nu står åben for hende.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den danske stjerneskuespiller Ann Eleonora Jørgensen fyldte 60 år 16. oktober.

I forbindelse med den runde dag har Politiken stillet hende en lang række spørgsmål.

Blandt andet hvad der har optaget hende mest de seneste fem år.

- Jeg har brugt meget tid på at finde rundt i den labyrint, mit ægteskab var blevet til. Der var mange blinde vinkler og mange stier, jeg for vild i. Vi er lige blevet skilt, siger hun til avisen og fortæller, at det også har optaget hende at blive rask, efter at hun fik konstateret brystkræft.

Har en voksen søn

Ann Eleonora Jørgensen blev i 2003 gift med Rasmus Windfeld, der er pressechef i Rockwool-koncernen. 

Sammen har de en voksen søn.

Ann Eleonora Jørgensen fortæller til Politiken, at hun glæder sig til de oplevelser, hun som 60-årig single skal ud og have.

Ann Eleonora Jørgensen er også mor til skuespilleren Carla Eleonora Feigenberg fra ægteskabet med instruktør Emmet Feigenberg, der er rektor ved Den Danske Scenekunstskole i København.

- Verden står åben for mig

Adspurgt, hvad hun glæder sig til, svarer Ann Eleonora Jørgensen til Politiken, at hun glæder sig til de oplevelser, hun som 60-årig single skal ud og have.

- Jeg burde måske have en følelse af, at jeg nu skal pakkes sammen og sættes ud til storskrald. Sådan har jeg det slet ikke. Tværtimod synes jeg, at verden står åben for mig nu, siger hun til avisen.

Tre Robert-priser

Ann Eleonora Jørgensen blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1993.

Hun har modtaget tre Robert-priser. Den første fik hun i 2001 for sin birolle i dogmefilmen "Italiensk for begyndere".

De to andre har hun fået tildelt for DR-dramaet "Herrens veje".

Derudover er hun også kendt fra andre seriesucceser som "Taxa", "Forbrydelsen" og senest "Bag enhver mand", som vender tilbage med sin anden sæson til december.

Powered by Labrador CMS