Hun døde i USA

Den tidligere danske svømmer Greta Andersen, som vandt OL-guld i 100 meter fri i 1948, er død

Offentliggjort Sidst opdateret

En af dansk svømnings legender er død.

Greta Andersen, der vandt guld i 100 meter fri ved OL i 1948, døde i februar og blev 95 år. Det skriver politiken.dk onsdag.

Det amerikanske medie swimmingworldmagazine.com skrev 12. februar, at Greta Andersen døde 6. februar.

Den danske svømmer Greta Andersen deltog ved OL to gange - i 1948 og 1952. Her ses hun i bassinet i 1952.
Den danske svømmer Greta Andersen deltog ved OL to gange - i 1948 og 1952. Her ses hun i bassinet i 1952.

Greta Andersen deltog to gange ved OL - i 1948 og i 1952. Hun deltog også ved EM i 1947 og 1950 og viste også sit høje niveau som langdistancesvømmer.

Præstationerne i bassinet sikrede Greta Andersen en plads i Det Internationale Svømmeforbunds Hall of Fame i 1969.

I 1953 flyttede Greta Andersen til USA, hvor hun boede i mange år.

Powered by Labrador CMS