Roskilde Festival melder alt udsolgt

Alle billettyper er nu udsolgt til Roskilde Festival. Det skriver sn.dk

Publikum til koncert med Chinah på Countdown scenen på Roskilde Festival.. Foto: Emil Hougaard/Scanpix.
Publikum til koncert med Chinah på Countdown scenen på Roskilde Festival.. Foto: Emil Hougaard/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Roskilde Festival kan for første gang i årevis melde om totalt udsolgt. Det skriver sn.dk.

Festivalen sælger billetter til hele perioden, den holdes i, men også til enkeltdage. Det er disse, der nu er helt udsolgt. Det er ikke sket, siden billettypen blev indført i 2009.

De sidste billetter blev ifølge lokalmediet solgt tirsdag aften.

I dag åbner portene til festivalpladsen

Onsdag åbner portene til festivalpladsen for de flere end 100.000 gæster, når sangeren Damon Albarn, som er kendt fra Blur og Gorillaz, sammen med et orkester bestående af syriske flygtninge åbner Orange Scene klokken 17:00.

Blandt hovednavnene på årets festival er blandt andre rocklegenden Neil Young, den britiske sangerinde PJ Harvey og de californiske funk-rockere fra Red Hot Chili Peppers.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS