Dansestjerne om mirakelbaby: Han bestemmer alt nu

Livet har ændret sig for Vild med dans-stjernen Michael Olesen, efter at han i juli blev far til lille Felix efter ni års fertilitetskamp

Fredag aften brød Michael Olesen kortvarigt ud af barselsboblen for en stund i den gode sags tjeneste. Han gik nemlig på gulvet i særudgaven af 'Vild med dans - Knæk Cancer' med 26-årige Nikoline, der som teenager blev ramt af leukæmi. Sammen samlede de ind til 'Knæk Cancer'-kampagnen på TV 2.
Fredag aften brød Michael Olesen kortvarigt ud af barselsboblen for en stund i den gode sags tjeneste. Han gik nemlig på gulvet i særudgaven af "Vild med dans - Knæk Cancer" med 26-årige Nikoline, der som teenager blev ramt af leukæmi. Sammen samlede de ind til "Knæk Cancer"-kampagnen på TV 2.
Udgivet Opdateret

For tre måneder siden gik den største drøm i opfyldelse for den professionelle danser Michael Olesen.

Efter ni års fertilitetsbehandling blev han og kæresten Joan Devine forældre til lille Felix.

Fredag aften brød Michael Olesen kortvarigt ud af barselsboblen for en stund i den gode sags tjeneste.

Han gik nemlig på gulvet i særudgaven af "Vild med dans - Knæk Cancer" med 26-årige Nikoline, der som teenager blev ramt af leukæmi.

- Det her historier er så hjerteskærende. Men de er vigtige at fortælle, fordi de også viser håb. Jeg er så beæret, stolt og glad over at være en del af "Vild med dans - Knæk Cancer" i et år, hvor jeg ellers havde sagt nej til at være med i "Vild med dans", siger Michael Olesen.

Er ikke med i år

Efter 14 sæsoner i programmet medvirker han nemlig ikke i årets udgave af dansedysten.

I juli blev han nemlig far, og lille Felix har ændret alt.

- Der er et sted i hjertet, jeg ikke vidste, jeg havde. Jeg er så taknemlig, og jeg er så glad for at have sådan en lille purk i mit liv, så jeg har slet ikke tænkt på "Vild med dans" i denne her periode, fordi han har fyldt alt. Jeg har ventet i ni år på det her, siger Michael Olesen.

- Det er også ham, der bestemmer, om jeg kommer tilbage næste år. Lige pludselig er der en anden, der bestemmer i mit liv og er vigtigere end alt andet, siger han med et kæmpe smil.

Michael Olesen gjorde i fredagens særudgave af 'Vild med dans' kortvarigt comeback, men han ved ikke, om han vender tilbage som en af de faste dansere næste år. Nu fylder sønnen Felix nemlig alt. (Arkivfoto).
Michael Olesen gjorde i fredagens særudgave af "Vild med dans" kortvarigt comeback, men han ved ikke, om han vender tilbage som en af de faste dansere næste år. Nu fylder sønnen Felix nemlig alt. (Arkivfoto).

For halvandet år siden meddelte Michael Olesen og Joan Divine, at de var fuldstændig udmattede af sorg og frustration og måtte opgive drømmen om at stifte familie.

De var så nedslidte efter adskillige års fertilitetsbehandling med utallige forsøg og fire mislykkede graviditeter.

Michael Olesen og Joan Divine fik dog anbefalet en fertilitetsklinik i Rusland fra flere af deres følgere på de sociale medier uafhængigt af hinanden.

Parret indvilligede i et gøre et forsøg og give drømmen en sidste chance.

Lykkedes i første hug

Allerede i første forsøg lykkedes det dem at blive gravide.

Og i juli kom Felix til verden.

- Eventyret, som det faktisk viser sig at være, kan jeg ikke sætte ord på. Det kan jeg virkelig ikke. Det er så rørende og fantastisk. Nogle gange fatter jeg ikke, at vi har været så heldige at få sådan en fantastisk skabning, siger Michael Olesen.

- Det er det største og det bedste i verden at blive far, og jeg ville gerne have kæmpet i ni år mere for det, hvis jeg vidste, at det lykkedes. Det er så kæmpestort, at det ikke kan beskrives.

Michael Olesen og Joan Divine havde opgivet drømmen om familieforøgelse, men gav det alligevel en aller-allersidste chance. I juli blev parret forældre til lille Felix. (Arkivfoto)
Michael Olesen og Joan Divine havde opgivet drømmen om familieforøgelse, men gav det alligevel en aller-allersidste chance. I juli blev parret forældre til lille Felix. (Arkivfoto)

Powered by Labrador CMS