Fie Laursen og kæresten er klar til Ikea-testen

Fie Laursen flytter sammen med kæresten. Foto: Facebook
Offentliggjort Sidst opdateret

Fie Laursens kæreste flytter ind hos hende – og parret skal i Ikea

Fie Laursen har tilsyneladende fundet den helt store kærlighed. Selvom hun kun har været kæreste med Benjamin Vestergaard i lidt over en måned, flytter parret nu sammen.

– Ja, Benjamin er flyttet ind hos mig. Han har skiftet adresse og taget alle sine ting med, fortæller Fie til Realityportalen.

Hun fortæller desuden, at hendes familie har det helt fint med den nye beboer – men at det ikke varer længe, før de flytter for sig selv.

– Vi er flyttet sammen i vores eget, inden der er gået ni måneder. Vi leder i øjeblikket efter en 4-5-værelses lejlighed i København.

I weekenden skal parret en tur i Ikea – som for mange er en af de helt store parforholds-tests “Ikea-testen”. Det kan være svært at komme igennem møbelforretningen uden at blive uvenner under vejs – og endnu værre bliver det, når møblerne skal samles. Men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer bloggeren.

Powered by Labrador CMS