Har fået nok af kødmarkedet

Emily Ratajkowski orker ikke længere Hollywoods mægtige mænd

Udgivet Opdateret

Den amerikanske supermodel og skuespiller Emily Ratajkowski har valgt at stoppe filmkarrieren.   

Hun orker ikke længere 'Hollywood-kødmarkedet', fortæller hun i et nyt interview med Los Angeles Times.

Følte mig som et stykke kød

Emily Ratajkowski forklarer, at det blandt andet var en mislykket audition i 2019 til en rolle i hit-komedien 'Triangle of Sadness', der fik bægeret til at flyde over for hende.

- Jeg følte mig som et 'stykke kød', der skulle bedømmes af andre, siger hun og tilføjer, at hun er led og ked af at skulle gøre sig selv 'spiselig' for de mægtige mænd i Hollywood.

Startede allerede som barn

Emily Ratalkowski startede sin filmkarriere allerede som barn.

Sin første større rolle fik hun i filmen 'Gone Girl' fra 2014, hvor hun spillede overfor Ben Affleck.

Siden har hun blandt andet været med i 'Lying and Stealing' fra 2019, der er instrueret af Matt Aselton, og hvor hun spiller overfor Theo James.

Emily Ratajkowski stopper filmkarrieren. Hun er træt af 'kødmarkedet' og Hollywoods mægtige mænd.
Emily Ratajkowski stopper filmkarrieren. Hun er træt af 'kødmarkedet' og Hollywoods mægtige mænd.
Powered by Labrador CMS