Feststemt dronning går vild weekend i møde

Dronning Margrethe deltager i Københavns Universitets årsfest fredag og i Gardehusarregiments gallafest lørdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om dronning Margrethe for længst har passeret pensionsalderen, er der stadig forrygende fart i landets monark.

Den 76-årige regent går således en vild weekend i møde med fester både fredag og lørdag.

Årsfest

Fredag er dronningen nemlig til stede ved Københavns Universitets årsfest, der finder sted i Festsalen på Frue Plads i hjertet af København klokken 14.

Her vil hun blandt andet overvære årets undervisningspris, innovationsprisen samt studiemiljøprisen blive uddelt.

Det oplyser kongehuset på sin officielle hjemmeside.

Gallafest

Dagen efter – lørdag den 19. november – deltager dronningen i endnu en fest – og en omend endnu finere af slagsen.

Gardehusarregimentet holder nemlig gallafest, og regenten suser således til Gardehusarkasernen i Slagelse for at deltage i festlighederne fra klokken 19, skriver kongehuset.

Søndag er der ifølge kongehuset plads for dronningen til at tage en slapper på sofaen – der er nemlig ikke plottet nogen officielle aftaler ind i den kongelige kalender.

Næste gang, dronningen trækker i de kongelige klæder, bliver tirsdag 22. november, hvor hun både afholder såkaldt kongejagt i Grib Skov i Nordsjælland og også modtager den svenske rigsdags talsmand, Urban Ahlin, på Amalienborg.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS