Bramfri Margrethe: -Sgu og helvede

I et nyt stort interview viser dronning Margrethe nye sider af sig selv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe viser nye sider af sig selv i et nyt stort interview om forskelle og ligheder i Norden.

Det er magasinet Norden Nu, der har interviewet dronningen.

Dronning Margrethe fortæller blandt andet, at vi i de nordiske lande anser vore landsmænd for at have lige værd.

Danskerne er gode til at drille

Alle er forskellige, men dronningen bemærker, at vi i Norden kan lide at drille hinanden:

– Særligt danskerne er meget gode til at drille de andre. Vi er så løsslupne. Vi er så morsomme. Danskerne er slemme til ikke at tage noget som helst højtideligt, fortæller dronning Margrethe til Norden Nu.

Helvede

Dronningens sprogbrug får frie tøjler, da hun bliver spurgt om, hvorvidt vi i Norden virkelig er så dygtige og gode, som vi gør os til:

– Ja, det er vi da. Vi har også en tendens til at mene, at vi i Danmark er helvedes gode, og når vi så lægger de andre nordiske lande til, er vi jo endnu bedre. Men vi har også noget at have det i, siger dronning Margrethe til magasinet.

Du kan læse hele interviewet i magasinet Norden Nu her.

Powered by Labrador CMS