Gift ved første blik-stjerne hårdt ramt

Kathrine Kelså Harders døjer med trælse gener under sin graviditet

Kathrine Kelså Harder har det så skidt under sin graviditet, at hun har været nødsaget til at sygemelde sig fra jobbet.
Kathrine Kelså Harder har det så skidt under sin graviditet, at hun har været nødsaget til at sygemelde sig fra jobbet.
Udgivet Opdateret

"Ja, køn ser jeg ikke ud på det her billede, men det er der også en god grund til. Jeg er nemlig blevet sygemeldt." Sådan indleder Kathrine Kelså Harders et opslag på Instagram.

Det er ikke længe siden, at Kathrine Kelså Harders afslørede nyheden om, at hun og manden Michael venter deres første barn sammen. 

Men midt i lykken er hun altså hårdt ramt af gener under graviditeten. 

"Opkasten varer ved her i 2. trimester, trætheden er enorm, og jeg hænger bare ikke særligt godt sammen," skriver hun videre i opslaget. 

"Kan ikke lide at pive"

Det var ikke med hendes gode vilje, at Gift ved første blik-stjernen sygemeldte sig. 

Hun er glad for sit arbejde og kan ikke lide at "pive", som hun skriver. 

"Og det er jo nok også derfor, at jeg holdt ud i en måned på job, før jeg måtte kaste håndklædet i ringen," lyder det. 

Kathrine Kelså Harders har fået bekræftet, at hendes tilstand ikke er typisk for 2. trimester, og at det giver mening, at hun døjer med symptomer. 

Foreløbig er hun sygemeldt i en måned, og hun håber på, at hun er klar til at vende tilbage på arbejde til den tid. 

Powered by Labrador CMS