Tidligere DBU-formand er død

Poul Hyldgaard, der var formand for DBU fra 1991 til 2002, er afgået ved døden.

Afdøde Poul Hyldgaard (tv.) var formand for DBU fra 1991 til 2002. KLIK VIDERE OG SE FLERE KENDTE DANSKERE VI HAR MISTET I 2017. Foto: DENIS BALIBOUSE/Scanpix (Arkivfoto)
Afdøde Poul Hyldgaard (tv.) var formand for DBU fra 1991 til 2002. KLIK VIDERE OG SE FLERE KENDTE DANSKERE VI HAR MISTET I 2017. Foto: DENIS BALIBOUSE/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere mangeårige formand for Dansk Boldspil-Union (DBU) Poul Hyldgaard er død i en alder af 88 år.

Det skriver fodboldklubben AGF på sin hjemmeside.

Poul Hyldgaard var blandt andet kasserer og formand for AGF, og senere kom han til tops i DBU.

Afløste Hans Erik Jensen

Efter en årrække i DBU’s bestyrelse blev Poul Hyldgaard i 1991 valgt til formand som afløser for Hans Erik Jensen.

Poul Hyldgaard var formand for DBU, da Danmark i 1992 sensationelt vandt EM-titlen i Sverige.

I 2002 blev han afløst af Allan Hansen som DBU-formand.

Poul Hyldgaard gjorde sig også på den internationale fodboldscene, blandt andet som medlem af eksekutivkomitéen i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

I 2003 udgav Poul Hyldgaard sine erindringer, der fik titlen “Fodbold – en del af mit liv”.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS