Sådan døde han

Retsmedicinerne klar med rapport om Ray Liottas død

Offentliggjort Sidst opdateret

Den berømte amerikanske skuespiller Ray Liotta døde i maj sidste år.

Han blev 67 år, og var blandt andet kendt for sin rolle i filmen 'Goodfellas'.

En kilde fortalte på det tidspunkt til det amerikanske medie TMZ, at Ray Liotta var i gang med at indspille filmen "Dangerous Waters" i den Dominikanske Republik, da det skete.

Og nu er Ray Liottas dødsårsag endelig blevet frigivet.

Problemer med hjertet

Ifølge myndighedspersoner i Den Dominikanske Republik har man fundet ud af, at hjerte- og åndedrætsproblemer har forårsaget skuespillerens død, skriver TMZ.

Ifølge dokumenter indhentet af TMZ, har skuespilleren altså lidt en naturlig død med hjertestop og lungeødem, også kendt som væske i lungerne.

En kilde tæt på ham har fortalt til mediet, at han døde mens han sov. 

Ray Liotta døde i maj sidste år og blev kun 67. Billedet er fra 2014. (Arkivfoto)
Ray Liotta døde i maj sidste år og blev kun 67. Billedet er fra 2014. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS