William og Kate sender nyt signal
Deres julekort har et budskab
Prins William og prinsesse Kate har igen i år valgt et stemningsfuldt familiefoto til deres julekort, men ifølge et udenlandsk medie gemmer der sig et tydeligt budskab bag billedet.
Det skriver Hello! Magazine.
Parrets rolle
Gennem årene har julekortene fra prins William og prinsesse Kate udviklet sig fra uformelle familiebilleder til mere symbolske portrætter, der afspejler parrets rolle i kongehuset.
Fremtidens kongefamilie
Ifølge mediet markerer de seneste års julekort en stille, men tydelig ændring i signalværdien fra privat familielykke til et mere samlet og ansvarsbåret udtryk som fremtidens kongefamilie.
- Ud af mørket kan der komme lys.
Ordene stammer fra prinsesse Kate, og blev brugt i den personlige video, hun offentliggjorde i 2024, da hun havde afsluttet sin kemobehandling.
Håbefuldt budskab
Et stillbillede fra videoen blev senere valgt som familiens julekort samme år og blev af mange tolket som et håbefuldt budskab efter en svær periode.
Også i årene op til har julekortene ifølge analysen afspejlet forandringer i familiens liv.
Efter dronning Elizabeths død og prins Williams nye rolle som tronfølger har udtrykket været mere afdæmpet og samlet, mens det sort-hvide julekort i 2023 blev set som et tegn på modenhed og alvor.
Ifølge mediet taler billederne deres eget sprog, og julekortene bruges i stigende grad til at sende signaler om både sammenhold, ansvar og fremtid.