Victoria stjæler showet i genbrug

Den svenske kronprinsesse dukkede op i mors mere end 30 år gamle gallakjole

Offentliggjort

Uddelingen af Nobel Priserne i Stockholm er altid imødeset med stor spænding af royale fans. 

Fordi begivenheden altid emmer af royal glitter og glamour.

Og da dette års prisuddeling løb af stabelen onsdag, shinede ikke mindst kronprinsesse Victoria. 

Som så ofte før i genbrug.

Hun mødte op til begivenheden, der fandt sted i Stockholms Koncerthus, i en ærmeløs hvid og sort kjole, som hendes mor, dronning Silvia, bar ved Nobel-festlighederne helt tilbage i 1994. 

Kronprinsesse Victoria ses her ved Nobelfestligheder i Stockholm onsdag.

Med 47 diamantbesatte stråler

Den således mere en 30 år gamle kreation er skabt af den franske designer Jacgues Zehnders, skriver Aftonbladet

Og til kjolen bar kronprinsessen en tiara, som hun har båret flere gange tidligere. 

Helt præcis den mere end 150 år gamle Baden-Fringe-Tiara, som ifølge Bunte består af 47 diamantbesatte stråler, og som tidligere har tilhørt dronning Sofia.

Se flere billeder af kronprinsesse fra Nobel-festlighederne her under. 

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ses her sammen med kong Carl Gustaf og dronning Silvia ved Nobel Prisuddelingen i Stockholms Koncerthus
Victorias smukke kjole blev skabt af den franske designer Jacgues Zehnders til dronning Silvia helt tilbage i 1994.

 

Victoria havde denne aften valgt at bære den nu mere end 150 år gamle Baden-Fringe-Tiara, som hun har gjort det så ofte før.

  

Powered by Labrador CMS