Velsignede Harald og Sonja: Nu er han død

Tidligere Nidaros-biskop Finn Wagle blev 84 år

Offentliggjort

Finn Wagle, der var biskop i Nidaros stift i Trondheim fra 1991 til 2008, er gået bort.

Det skriver VG.

Ifølge Den Norske Kirke døde han den 2. maj næsten 85 år gammel.

Efter sin indsættelse i bispeembedet var Finn Wagles første store  opgave at planlægge og gennemføre velsignelsen af kong Harald og dronning Sonja i  domkirken i Tronheim i forbindelse med den officielle indsættelse af Harald som Norges konge den 23. juni 1991. 

Det var også ham, der samme sted viede prinsesse Märtha Louise og nu afdøde Ari Behn i 2002. 

Var også preses

Ud over at være biskop var Finn Wagle også 'preses' - det er den øverste leder - i Den Norske Kirke fra 2002 til 2006.

Der er ikke angivet nogen årsag til hans død. 

Tidligere biskop i Nidaros, Finn Wagle er død. Han blev 84 år gammel.
Powered by Labrador CMS