Topmodel tager Meghan i forsvar
Chrissy Teigen forstår ikke folks dybe splittelse over hendes gode venindei
Den amerikanske topmodel Chrissy Teigen, der privat danner par med superstjernen John Legend, tager nu sin gode veninde hertuginde Meghan i forsvar.
Det sker i et interview med People.
Vanvittig polarisering
I interviewet fortæller Chrissy Teigen, at hun er en stor beundrer af Meghan, og kalder polariseringen af hende for helt vanvittig.
- Hun er simpelthen bare en så sød og god person, som kun ønsker det bedste for alle andre, siger topmodellen.
Det er sejt
Chrissy Teigen kalder kritikken af Meghan for dybt uretfærdig og hylder samtidig hertugindens måde at håndtere det hele på.
– Jeg synes det er sejt, at Meghan ligesom bare siger: "Hør nu her. Sig hvad du vil. Jeg er lykkelig, jeg er klar og føler mig godt tilpas," forklarer Chrissy Teigen.

Med i 'With Love, Meghan'
At de to højt profilerede kvinder trives med hinanden er i øvrigt for nylig blevet illustreret for åben skærm.
Det skete i forbindelse med, at Chrissy Teigen var gæst i Meghans nye Netflix-serie 'With Love, Meghan'.
