Skal i audiens hos kong Frederik

Kong Frederik indleder senere i dag et fem dage langt besøg i Grønland

Offentliggjort

Senere i dag tager kong Frederik hul på et fem dage langt besøg i Grønland.

Men begivenhederne indledes dog allerede på Amalienborg.

Tager turen sammen

Et led i det samlede program er nemlig, at kongen inden afrejsen har Grønlands nye regeringsleder Jens-Frederik Nielsen i audiens, og at de herefter sammen tager turen til Grønland med officiel ankomst klokken 19.30.

Kongens besøg i Grønland starter i Nuuk og afsluttes senere på ugen i den nordligste del af landet med besøg på Station Nord og hos Slædepatruljen Sirius, fremgår det af kongehusets hjemmeside. 

Se det samlede program for besøget her

Efter diplomatisk uro

Turen er arrangeret efter flere måneders diplomatisk uro mellem Danmark, Grønland og USA i forbindelse med den amerikanske præsident Donald Trumps interesse for at få kontrol med Grønland.

Chefredaktøren for det grønlandske medie Sermitsiag, Masaana Egede, har tidligere kaldt besøget for et stærkt signal til USA fra Grønland og Danmark.

Kong Frederik indleder senere i dag et fem dage langt besøg i Grønland

     

Powered by Labrador CMS