Sådan tager Frederik imod
Kongehuset afslører hvordan de offentlige audienser foregår
Omtrent hver anden mandag året rundt afholder kong Frederik en såkaldt offentlig audiens på Christiansborg Slot.
Det er et tiltag, hvor personer, der for eksempel har modtaget en kongelig orden, en medalje eller en kongelig udnævnelse, får mulighed for personligt at takke kongen.
Liste over dagens gæster
Den seneste offentlige audiens fandt sted mandag, og i den forbindelse har kongehuset i et opslag på Instagram afsløret, hvordan det hele afvikles.
Her kan man se, at kongen inden første audiens modtager en liste over dagens gæster, der alle på forhånd har ansøgt om at få foretræde.
Efterfølgende kaldes dagens gæster ind enkeltvis
Instrueres i afviklingen
Ventetiden tilbringes med samtale og kaffe, ligesom de audienssøgende bliver instrueret i, hvordan mødet med kongen vil foregår.
Ved mandagens offentlige audiens var der i øvrigt 77 personer, der havde ansøgt om foretræde hos kongen.