Regnes for mindre end selv Andrew

Nedturen fortsætter for Harry og Meghan

Siden Netflix-programmet, hvor Harry og Meghan talte ud og siden hans selvbiografi "Reserven" er det kun gået en vej.

Parrets forhold til det øvrige kongehus og medlemmerne, der trods alt er familie, er blevet gradvis mere anstrengt.

Harry og Meghan har blandt andet måtte lide den tort at blive sat ud af deres "sommerhus" , Frogmore Cottage, nær Windsor Castle.

De havde ellers fået både huset og en renovering af dronning Elizabeth i bryllupsgave.

Men nu er Elizabeth død, og det er far og svigerfar, kong Charles, der har taget ejendommen fra dem.

Under Andrew 

Og på en opdateret udgave af kongehusets hjemmeside er de også blevet degraderet.

Nedturen fortsætter for Harry og Meghan.

Før havde de hver deres individuelle fyldige profil.

I dag har de blot en fælles profil.

Og de er at regne for så lidt i den interne kongelige hakkeorden, at de er placeret under prins Andrew.

Interview filmatiseres

Andrew er ellers persona non grata i kongehuset efter det katastrofale interview i 2019, hvor han troede, at han skulle renses fra rygterne om sex med mindreårige piger hos Jeffrey Epstein.

Men i stedet lod BBC's interviewer ham køre længere og længere ud ad en tangent, så man til sidst fik ondt af at krumme tæerne.

Det pinlige interview skal i øvrigt filmatiseres af Netflix.

 

Powered by Labrador CMS