Prinser på job: Far og søn står sammen

Prins Charles og prins William drog onsdag til Skotland for at overvære The Royal Edinburgh Military Tattoo.

Prins Charles og prins William drog onsdag til Skotland for at overvære The Royal Edinburgh Military Tattoo. Foto: Neil Hall/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

To generationer af den britiske kongefamilie indgik onsdag fælles front og drog til Skotlands hovedstad, Edinburgh, for at overvære The Royal Edinburgh Military Tattoo som æresgæster.

Prins Charles var sammen med sin ældste søn, prins William, i det skotske for at se den årlige militærforestilling for første gang.

Det storstilede arrangement fandt sted på Edinburgh Castle.

Foruden paraderne var der også ceremonier, underholdning, musik og teater.

Deler billeder

Både hoffet i Clarence House, hvor 68-årige prins Charles bor, og Kensington Palace, hvor 35-årige prins William residerer, har delt billeder på Instagram af den royale duos besøg i Skotland.

Også på kongefamiliens fælles Instagram-profil, The Royal House, er der lagt billeder ud fra besøget.

– Deres Kongelige Højheder overværede en særlig optræden af dansere og musikere fra hele Skotland og mødte en række af dem efter showet, lyder teksten blandt andet til et af billederne,

De to prinser, der begge en dag står til at blive konge af Storbritannien, har særlige titler i Skotland.

Prins Charles bærer titlen hertug af Rothesay, mens sønnike kan bryste sig af at være jarl af Strathearn.

Se billederne her:





/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS