Prins åbner op: Sådan er det royale liv

Prins Harry fortæller, at der er mange privilegier ved at være prins, men at det også er et stort ansvar.

Prins Harry fortæller, at der er mange privilegier ved at være prins, men at det også er et stort ansvar. Foto: CARLO ALLEGRI/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan være svært at forestille sig, hvordan det føles at bo på kæmpe paladser, åbne officielle arrangementer og hvert år betræde et hav af røde løbere.

Det er alt sammen noget, der følger med, når man bærer titlen som prins.

Fjernede lidt af mystikken

Under sit seneste besøg i Caribien fjernede britiske prins Harry en smule af mystikken, da han fortalte en smule om, hvordan det er at være royal. Det skriver Hello! Magazine.

– Der er mange privilegier, selvfølgelig, men med privilegier kommer en masse ansvar. At være prins betyder, at du er nødt til at udnytte al positiviteten og forsøge at tilskynde folk til at se det gode i livet, forklarede prinsen.

God mad

I følge magasinet fortalte han desuden, at han ikke bruger meget tid på Buckingham Palace, men at maden på slottet er god. Til spørgsmålet om, hvor mange tjenestepiger dronningen har, var svaret mindre skarpt.

– Åh. Det ved jeg ikke. Sandsynligvis ikke så mange som du tror, sagde prins Harry.

Den rødhårede prins er netop kommet hjem efter en to ugers rundrejse i Caribien. På turen skulle prinsen repræsentere sin farmor, dronning Elizabeth.

Prins Harry besøgte blandt andet St. Lucia, Grenada og Barbados, og på den sidstnævnte ø fik han kamp til stregen om rampelyset.

Her mødte han nemlig popstjernen Rihanna, der selv blev født i St. Michael, der ligger på den sydvestlige del af øen.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS