Nyt officielt foto vækker glæde
Ekspert har ingen forklaring på, hvorfor det kommer netop nu
I forbindelse med, at det norske kongehus torsdag offentliggjorde sin årsrapport for 2023, der i øvrigt viser et dundrende underskud på 54 millioner norske kroner, blev der frigivet et nyt officielt foto af kronprinsparret.
Med kronprinsesse Mette-Marit i en lang, rød kjole, ifølge norsk Se og Hør af den norske designer Peter Dundas, og kronprins Haakon i gallauniform.
Vækker en smule undren
Og, at det kommer netop nu vækker en smule undren.
I hvert fald hos norsk Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle, som troede, der ville være kommet et i forbindelse med, at både kronprinsen og kronprinsessen fejrede 50-års fødselsdag sidste sommer.
Men det gjorde der ikke.
Klæder virkelig Mette-Marit
Caroline Vagle udtrykker dog glæde ved, at det nu er sket.
- Endelig kom det. Det er så morsomt med et nyt officielt billede af kronprinsparret, og wow hvor er det flot. Rødt klæder virkelig Mette-Marit og farven trender jo desuden for tiden, siger hun til norsk Se og Hør.
Se det skønne billede her under.