Nye spillere på team Mary

Et par markante profiler er kommet til 

Mary Fonden har styrket sin bestyrelse med et par markante profiler.

Det afslører fonden i et opslag på Instagram. 

Nye på holdet er Michael Vad , partner hos Deloitte, og Klaus Dallerup, der er Senior Partner i McKinsey & Company.

En stor gevinst

- Det er en stor gevinst for Mary Fonden, at vi kan byde velkommen til Klaus Dallerup og Michael Vad. Det er to stærke kapaciteter, lyder det blandt andet i en udtalelse fra Mary. 

Dronningen nævner også, de to nye bestyrelsesmedlemmers  forskelligartede erfaringer som en klar styrkelse af teamet. 

Dronning Mary

Nu otte medlemmer

Mary Fondens bestyrelse tæller nu otte medlemmer. 

Det er, ude over de to nye, dronning Mary (fomand, red.), kommunaldirektør i Frederiksberg kommune Nina Eg Hansen, Vibeke Koushede, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Christian Schønau, hofmarskal i Kongehuset.

Desuden Troels Boldt Rømer, læge og ph.d.-studerende og tidligere formand for Ungdommens Røde Kors, samt Andreas Gylling Æbelø, chefrådgiver i Genitor.      

    

 

Powered by Labrador CMS