Nu melder hoffet ud om Madeleine

Huset i USA er solgt

Offentliggjort

Nu er der gode nyheder til alle svenskere med hang til kongehuset.

For prinsesse Madeleine, Chris O'Neill og børnene er "på vej hjem".

Huset i Florida er netop blevet solgt for et ukendt beløb, og det har været en af knasterne i forhold til deres tilbagevenden til Sverige.

Det sidste prisskilt på parrets bolig lød på 46 millioner danske kroner, men det er uvist, om det er blevet solgt til prisen.

Begynder i skole

Det sædvanligvis velinformerede blad "Svensk Dam" skriver, at det er planen, at parrets tre børn, Leonora på 10, Nicolas på ni og seksårige prinsesse Adrienne skal begynde i svensk skole efter sommerferien.

Hoffets informationschef Margareta Thorgren bekræfter, at familien ventes at slå sig permanent ned i Sverige om ganske kort tid.

Madeleine og Chris og de tre børn ventes til Sverige på permanent basis fra juni.

- De er i gang med at flytte hjem. De kommer senere på sommeren, siger Magareta Thorgren til  Svensk Dam.

Parret plejer, at komme hjem til Sverige i juni og det forventes de også at gøre i år. Nu er det bare for at blive og ikke ferie.

 

Powered by Labrador CMS