Nu er Mary tilbage
Dronningen på job for første gang siden sin fars død
Torsdag var dronning Mary tilbage på job for første gang efter sin fars død.
Helt præcis deltog hun i et møde i Dronning Marys Centers Advisory Committee i DR Byen.
Dronning Marys Center er et tværfagligt videnscenter på Københavns Universitet, der har til formål at omsætte human- og samfundsvidenskabelig forskning til løsninger på tidens store samfundsudfordringer.
Videnscentret har blandt andet bidraget til at styrke forebyggelsen af vold i nære relationer samt til at indsamle viden om borgernes holdning til den grønne omstilling.
Fem års jubilæum i 2027
Dronning Marys Center blev etableret i 2022 i anledning af dronningens 50-års fødselsdag og kan således fejre fem års jubilæum næste år.
Og netop ideer til, hvordan jubilæet skal markeres, var på mødets dagorden, skriver kongehuset i et opslag på Instagram.
Pligterne kalder også i dag
Af kongehusets kalender kan man i øvrigt se, at Mary også i dag har pligter at varetage.
Klokken 10.30 er hun i Torvehallerne i Vejle for at deltage i Mary Fondens AFTRYK-event og i aften skal hun med til DTU's Årsfest, der foregår hos DTU i Lyngby.